- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Årets første studenter

Så er årets første studenter sprunget ud på Gladsaxe gymnasium.

Carl Dyrby Brock Hoffmeyer fra 3. s, den internationale klasse med studieretningsfagene samfundsfag og engelsk og Jasmin Sami Adada fra i 3.a, en sproglig studieretning med studieretningsfagene engelsk og fransk.

Begge studenter var oppe i faget almen studieforberedelse ved sidste eksamen, hvor eleverne skal belyse en selvvalgt sag inden for en centralt udmeldt emne, og gøre brug af to forskellige fag. Årets overordnede emne var ’Alternativer – ideer til forandring og fornyelse’.

Jasmin havde valgt at arbejde med en problemstilling om, hvorfor regeringen vil afvikle ghettoområder, og belyste sagen vha. fagene dansk og samfundsfag. Hun fik karakteren 12.

Carl havde valgt at arbejde med en problemstilling om, hvorvidt arbejderen i slutningen af 1800-tallet havde andet alternativ end at til at flytte til byerne, og brugte fagene dansk og historie. Han fik karakteren 10.

Et stort tillykke med de flotte karakterer og den samlede studentereksamen til både Jasmin og Carl, og god tur i studentervognene på lørdag.