- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

De måtte hente ekstra stole

Socialdemokratiet havde succes med ny form på grundlovsmødet

Når man har været til 17. maj i Norge eller til Bastilledag i Frankrig, så er de danske grundlovsmøder unægtelig en tam affære. Traditionen er der bare ikke.

Og mødedeltagelsen er ofte meget lav. Hos Gladsaxes socialdemokrater var der dog grund til at glæde sig en smule i år

Ideen med at lave mødet i Rådshuskælderen om til et bruncharrangement betød, at det blev nødvendigt at gå på jagt efter nogle flere stole, så alle kunne komme til at sidde ned. Så lokalet var fyldt op.

Marianne Vind, der er næstformand i HK Privat og kandidat til Europa-Parlamentet ved valget i 2019 var blandt talerne. Hun undrede sig over, at der kun er seks danske journalister i Bruxelles, mens der er 400 journalister, der skal dække Roskilde Festival.

Marianne Vind beskæftigede sig også med de falske nyheder, der jo reelt bare er et andet udtryk for løgn. Og hun talte om populisme og om at fordi man har ytringsfrihed, har man jo ikke pligt til at sparke nedad.