Nu skal der ske noget med Rådhuscafeen
Rådhuscafeen-01-35-16.jpg
På de bedste dage var der fyldt foran Rådhuscaféen. Foto: Kaj Bonne.
Endnu en lejer måtte opgive at drive Rådhuscafeen. Kommunen vil bruge de kommende måneder til at finde frem til en varig løsning

I løbet af ganske få år har flere lejere opgivet at drive Rådhuscafeen over for Gladsaxe Rådhus. Selv om kommunen har været i konstruktiv dialog med restauratørerne om både husleje og åbningstider, så har det trods justeringer ikke været nemt at drive en restaurant på adressen.

– Kommunens overvejelser går på, at der måske skal være noget helt andet i lokalerne. Nu skal vi foreløbig have afdækket situationen. Og det tager tid, for det er noget som griber ind i mange forskellige dagsordener. Vi går efter en varig løsning, og den falder tidligst på plads et stykke tid efter sommerferien, siger Gry Meisner, konsulent i Børne- og Kulturforvaltningen.

Det er forventningen at den kommende proces vil involvere samtlige forvaltninger og deres fagområder, så man virkelig får alle interessante fremtidsmuligheder i spil.
Hen over sommeren er det meningen, at Rådhuscafeen vil åbne til midlertidige arrangementer og aktiviteter, så lokalerne ikke blot står tomme, mens resten af byen summer af liv.

1 kommentar om “Nu skal der ske noget med Rådhuscafeen”

  1. Marie Louise siger:

    Vi kunne godt tænke os der kom på cafeen et lege sted til små børn + et familie spise sted til okay priser måske ville navnet biblioteks cafeen (hvis det er muligt). os hver mere adraktivt go sommer mvh Marie .stam kunde på biblioteket .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top