- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Stor aktivitet på Højgård

Mange mødte op til ”Kunstens Dag” i det gode vejr

Der var vild aktivitet både inde og ude, da kunstnerne fra Åbne Atelierdøre afholdt ”Kunstens Dag” på Højgård i Bagsværd. Vejret viste sig fra sin bedste side, så dørene på Højgård var i den grad slået op.

Både børn og voksne deltog i de kreative aktiviteter, hvor de kunne afprøve deres kunstneriske evner i de forskellige workshops. De fremmødte kunstnere var behjælpelige med gode råd. Der arbejdedes med både kartoffeltryk, pileflet og blomsterdekorationer. Og de fremmødte kunne også nyde lokale unge konservatorieelever spille jazz.

– Vi havde en flot dag på Højgården med mange mennesker. Det var virkelig en succes, fortæller Inge Hanne Lindegaard.

Kunstens-Dag-12-23-18
Børnene arbejdede med kartoffeltryk. Foto: Kaj Bonne.