- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Svanesøen

Svanepar har fået fem unger

Bortset fra, at kommunens fejemaskine nu har været forbi for anden gang i år, sker der ikke meget i det ”idylliske Mosekvarter”, konstaterer Jarl Risum fra Daltoftevej.
Men lidt action til at glæde sig over har han nu alligevel fundet.

En tur forbi regnvandsbassinerne bag Grønnemose Skole afslører nemlig, at svaneparret i år har fået fem unger, og at en betænksom sjæl har sørget for en elegant trappe, så dyrene kan passere den høje indhegning, når tiden er moden til at søge andre græsgange.