- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Til september er det nok klart

Det vil tage 10 måneder at få gang i Kong Hans Have

18. november 2017 var interesserede borgere inviteret til at komme til en afstemning på Vadgård Skole for at give deres mening til kende omkring hvordan Kong Hans Have på den modsatte side af vejen skal indrettes.

Der er en pulje på 125.000 kr., så ikke alle de ønskede ting kan realiseres. Det endte med følgende projekter: Grussti, balancebane, bænke, vippedyr, træningsfaciliteter, kælkebakke, fuglehuse.

Flere af borgernes tiltag skal der søges byggetilladelse til, og der skal være sikkerhedsgodkendelse i forhold til fald-underlag og lignende (under lege-redskaber). Så foråret er brugt til at indhente de rette oplysninger i forhold til det og til at tjekke op på den nye beplantning etc.

Byggeansøgningen er nu til behandling, og planen er, at borgernes forslag bliver etableret hen over sommeren og at man kan have en rigtig indvielse af området i start september.

Forud for selve byggeansøgningen har der været møder med de forskellige forslagsstillere for at få koordineret de forskellige projekter i forhold til hinanden og deres bedst mulige placering på arealet. Der har også været en dialog med de naboer, der ligger ud til arealet.