Annonce
Mens de venter på is
Rullehockey-1.jpg
Rullegulvet i Gladsaxe Skøjtehal har gjort, at ishockeyspillerne har kunnet øve sig i blandt andet skudtræning i sommermånederne. Foto: Privat.
De seneste måneder har den stået på rullehockey i skøjtehallen

Modsat konkurrenterne så har Gladsaxe Bears ikke is hele året. Når sæsonen er slut slukker personalet i Gladsaxe Skøjtehal for strømmen, og så tør isen langsomt op. Men de seneste to år har Gladsaxe lånt Gentoftes rullegulv, og fra i år har man anskaffet sig rullegulvet permanent.

Kenneth Hansen fra ishockeyklubben fortæller:

– Halpersonalet har været til stor hjælp med at få isen skabet af, så vi har kunne få rullehockey gulvet på hurtigere i år. Vi fik rullegulvet på lige før 1. maj, og det er nu pillet af igen.

Rullegulvet giver Gladsaxe Bears nye muligheder fra næste sæson: – Vi arbejder på at udvide vores forening med rullehockey, og så vil der værre mulighed for rulleskøjtediskotek, som vil blive åbnet for offentlig adgang fredag eller lørdag aften.

Naturligvis er det vigtigste for ishockeyklubben den træning, som klubbens spillere kan få på rullegulvet:

– Både vores ungdomsspillere og vores guldhold fra 1. division har kunnet træne, siger Kenneth Hansen.

– Det er ikke nødvendigt at have rulleskøjter på. Vi kan lave forskellige træningsøvelser på rullegulvet, og især er det godt med skudøvelser. Vi anvender nogle asfaltpucke med den rigtige vægt, og de har lav friktion på rullegulvet, så det minder om skudtræning på is, siger Kenneth Hansen.

Ved at kunne træne på rullegulvet kan ishockeyklubben holde gang i aktiviteterne, så klubbens unge medlemmer ikke søger til andre klubber, fordi hallen er lukket.

– Vi vil naturligvis helst have is på som vores konkurrenter, men når dette ikke er muligt, er rullegulvet den bedste løsning. Vi har først is på igen midt i august. Det er lidt ærgerligt, at det ikke kan fremskyndes en uge, for så ville vi kunne tilbyde kommunens børn at komme til ishockey som en del af sommerferieaktiviteterne i uge 32.

Måske kan det lade sig gøre næste år. Jeg er sikker på at vi ville få stor søgning til denne aktivitet, hvis vi kunne komme med på kommunens program, siger Kenneth Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top