- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Politiet skal på banen

I sidste uge skrev Helle Amtsbiller om hensynsløs parkering på fortove på sidevejene til Søborg Hovedgade.

Martin Kisby Willerup, Vej- og trafikingeniør, Gladsaxe Kommune

I sidste uge skrev Helle Amtsbiller om hensynsløs parkering på fortove på sidevejene til Søborg Hovedgade.

Da der er mange mindre veje i Gladsaxe er det politisk besluttet at det, som i mange andre kommuner, også i Gladsaxe er tilladt at parkere en almindelig personbil med to hjul på fortovet.

Parkeringen må selvfølgelig ikke være til fare eller ulempe for færdslen på fortovet. Når der, som i dette tilfælde, er tale om vurdering af om en bil, som er parkeret med to hjul på et fortov, er parkeret til fare eller ulempe for fodgængere, så er det kun politiet der kan og må udskrive bøder.

Hvis der derimod er tale om en direkte ulovlig parkering – f.eks. x steder med tidsbegrænset parkering eller parkeringsforbud – kan Gladsaxe Kommune udstede en parkeringsafgift.

Hvis man gentagne gange oplever steder, hvor biler holder ulovligt parkeret, er man altid velkommen til at kontakte Parkering Gladsaxe, som så vil holde ekstra øje med stedet.