- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

81-årig kvinde udsat for røveri i Mørkhøj

Torsdag den 9. august klokken 16:05 blev en politipatrulje tilkaldt en anmeldelse om et gaderøveri på Mørkhøjvej.

En mand havde henvendt sig til en 81-årig kvinde og skubbet til hende, hvorefter han stak af med hendes taske med personlige effekter, nøgler og mobiltelefon.

Han beskrives som: mand af mellemøstlig udseende på 19-21 år, 175-180 cm. Han var brun i huden, havde krøllet hår, talte dansk og var iført en blå/grøn ternet skjorte, beigefarvet shorts og sneakers.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner på telefon 43 86 14 48/114.