Bauhaus har fået grønt lys
Byggeriet på Turbinevej kan gå i gang

Der har været forhandlet mellem Bauhaus og kommunen om byggeriet på Turbinevej, hvor Bording ligger. Og nu er alle tilladelser på plads.

By- og Miljøforvaltningen har modtaget, behandlet og givet byggetilladelse..

Bauhaus kommer til at indeholde et byggemarked, en Drive-in og et havecenter.

Taget på bygningen får solceller/sedum tag, og der plantes træer på parkeringspladsen, således at biofaktoren for ejendommen overholdes.

Projektet overholder bestemmelserne i lokalplan 253, på nær § 8.6, som fastsætter, at der skal etableres regnvandsbede til opsamling af regnvand placeret langs Turbinevej.

Der er givet dispensation til at undlade at etablere regnvandsbed foran bygningen, da det har vist sig, at terrænforholdene på ejendommen gør, at det ikke er muligt at etablere regnvandsbed på denne placering.
Der bliver etableret regnvandsbed langs med parkeringspladsen ved siden af bygningen.

By- og Miljøforvaltningen er i dialog med Bauhaus omkring, hvilke træer det er muligt at bibeholde i det grønne bælte mod Gladsaxe Ringvej.

Projektet er ikke sendt til orientering til naboerne, da det overholder bestemmelserne i lokalplanen og bygningsreglementet, og da forvaltningen har vurderet, at det, at der ikke etableres regnvandsbed foran bygningen, ikke har betydning for naboerne.

Byggeriet vil formentlig give nogle trafikale gener. Det kan næppe undgås, når man bygger i den skala.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top