En stor dag for alle i Gladsaxe
Gladsaxedagen-010-35-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Allerede før Gladsaxedagen var startet, var der fyldt godt op i Rådhusparken. Foto: Kaj Bonne.
Der vrimlede med arrangementer på Gladsaxedagen, hvor især de frivillige fra foreningerne ydede deres store bidrag i teltene

Traditionen tro åbnede Gladsaxes borgmester Gladsaxedagen den sidste lørdag i august. Iført borgmesterkæde åbnede Trine Græse (A) for festlighederne på slaget 13. Hun så frem til en spændende dag, hvor hun nævnte, at især vejrprognoserne var blevet læst flittigt.

Borgmesteren talte også om det nye budget, hvor hun lagde sit hovedfokus på at afsløre, hvad der skal ske de kommende år. Kommunekassen bugner, men byrådspolitikerne må ikke bare bruge løs, for det vil deres kolleger på Christiansborg ikke have. Men det, der er blevet afsat tidligere, og som er ved at blive brugt nu – og det, som er blevet afsat til de kommende budgetår, fortalte borgmesteren nøje borgerne om.

Starten på dagen gik meget fint. Den kendte musiker Thomas Buttenschøn åbnede med sine hits i glimtvis solskin. Skyerne blev først truende ud på eftermiddagen, og de første tunge regndråber kom klokken halv fem. Heldigvis havde mange tusinde Gladsaxe-borgere inden da været rundt og se på de mange muligheder. Rundt om i telte og boder stod frivillige for foreninger og organisationer parat til at fortælle om, hvad netop de kunne tilbyde.

Gladsaxedagen er altid en begivenhed, hvor man får øjnene op for noget nyt. Også selv om mange foreninger kommer igen år efter år. Brochurer uddeles flittigt, lidt guf og slik på bordene kunne også lokke folk til.

Svær passage
Noget af det sværeste er at begive sig ned gennem hovedgaden lige ud for Rådhuspladsen. Her står de politiske partier parat til at kapre kommende kunder (vælgere). Man kan sige, at de er lige så ivrige, som de tjenere, der står ude på gaden i Sydeuropa. Hvis folk fik lusket sig forbi, så var der også mange andre interessante ting at se.

Der var selvfølgelig også masser af tilbud om mad og drikke. Spejderne var naturligvis også i gang, og børnene havde mange chancer for at prøve noget spændende og sjovt.

For de voksne var det helt store højdepunkt, da Michael Falch gik på scenen. På et tidspunkt var folk enten gået hjem og krøbet i ly hist og her, men mange af dem vendte tilbage for at høre ”Falchen”. Det var nærmest som en overnaturlig kraft bød sig til. Regnen holdt op, og Michael Falch gik på. Han gik så meget på, så publikum bare blev ved med at kræve: Ekstranummer, ekstranummer. Og de fik flere af dem.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Thomas Buttenschøn åbnede for de musikalske udfoldelser på hovedscenen.
Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Der var gang i madlavningen med insekter. Kuglerne indeholdt ca. 10 procent knuste fårekyllinger, men børnene var ikke bange for at prøvespise.
Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Det var ikke ”Dancing in the Rain,” den berømte melodi hed. Men det afholdt ikke de oplagte par.
Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Foxy Cheerleaders imponerede publikum med en storstilet opvisning på Rådhuspladsen.
Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Forældreparret René og Heidi med Augusta på armen taler med Susanne fra Gladsaxe Skovbørnehave.
Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Tre tempel-brødre fra Ridder Templet Knud Lavard gjorde på Gladsaxedagen reklame for deres åbent hus-arrangement mandag den 3. september kl. 19 på Gladsaxevej 111.
Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Tanja læser højt for Aurora i Bibliotekshaven, hvor man kunne
benytte en hængekøje.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Journalisten og forfatteren Abdel Aziz Mahmoud var ordstyrer under Gladsaxe Folkemøde. Spørgelysten var stor og byrådsmedlemmerne måtte bruge tungebåndene flittigt.
Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Hvordan fordeles budgetmidlerne i kommunen? En velsmagende kage gav svaret. Den smagte i øvrigt godt.
Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Den konservative erhvervsminister Rasmus Jarlov besøgte Gladsaxedagen og var her flankeret af Henrik Sørensen (tv.) og byrådsmedlem Lars Abel.
Her ses de i samtale med en frivillig fra Røde Kors.
Foto: Kaj Bonne.

Se mange flere fotos på https://kajbonne.myportfolio.com/gladsaxe-bladet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top