Gladsaxe-borgere pendler ikke mange km
Pendler-34-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Om det er bus, tog, bil, cykel eller gang, så har Gladsaxe-borgerne i snit kun 12,2 km til deres arbejde eller studieplads. Foto: Kaj Bonne.
12,2 km pendler Gladsaxes borgere til arbejde. Kun i Rødovre og Herlev pendler man færre km

Det er nærmest til at klare på cykel for Gladsaxes borgere. Den seneste undersøgelse af danskernes pendlervaner viser, at Gladsaxe-borgerne blot pendler 12,2 km dagligt for at bringe sig på arbejde – og naturligvis samme antal km for at komme hjem igen, altså samlet 24,4 km.

Kun Rødovres og Herlevs borgere med hhv. 11,4 og 12,0 km har en mindre pendlerafstand.
Pendlerafstanden stiger dog støt år for år. I det seneste tal fra 2016 steg den gennemsnitlige afstand med 600 meter – og siden 2008 er afstanden steget med 2,4 km – eller godt samlet 4,8 km om dagen.

Stigningen viser, at danskerne er villige til at pendle længere for at komme til og fra arbejde. Den viser samtidig også, at danskerne har mulighed for at pendle længere.

Denne udvikling glæder Dansk Erhverv:
– Udviklingen viser, at danskerne både vil og kan arbejde længere væk fra deres bopæl, siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Jesper Højte Stenbæk. Han understreger, at danskernes mobilitet også er et tegn på fleksibilitet, som både er til gavn for den enkelte arbejdstager og virksomhederne.

– Virksomhederne har bedre mulighed for rekruttering, og den enkelte arbejdstager har flere valgmuligheder, når de søger job, siger han. Dette skyldes blandt andet, at en bedre infrastruktur giver nemmere pendlermuligheder til flere arbejdspladser.

Ser man på regioner er forskellene størst på Sjælland, hvor Region Hovedstaden har landets korteste gennemsnitlige pendlingsafstand (15,4 km), mens Region Sjælland har den længste (28,0 km). Region Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland ligger med henholdsvis 22,8 km, 23,6 km og 25,0 km tættere på hinanden.

Top-10 (flest km fra hjem til arbejde)
Vordingborg (35,6)
Sorø (32,2)
Faxe (31,9)
Stevns (31,2)
Guldborgsund (31,2)
Næstved (29,9)
Ringsted (29,8)
Slagelse (29,6)
Lolland (29,5)
Lejre (29,3)

Top-10 (færrest km fra hjem til arbejde)
Rødovre (11,4)
Herlev (12,0)
Gladsaxe (12,2)
Frederiksberg (12,3)
Hvidovre (12,6)
København (12,8)
Tårnby (13,0)
Brøndby (13,2)
Glostrup (13,2)
Albertslund (13,6)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top