Karatelejr med sol, strand og vand
Karate.jpg
Dyb karate-koncentration under solen! Foto: Privat.
Gladsaxe Karate Klub holdt en mangeårig tradition i live og var igen i år på stor sommerlejr i Kalundborg

Sommervejret i år gjorde det ekstra behageligt for de 80 karateudøvere der i år var taget på den årlige sommerlejr med Gladsaxe Karate Klub.

Så selvom hovedtemaet på lejren i Kalundborg naturligvis var karatetræning, i alt 16 træningspas, blev der i år mulighed for ekstra mange udendørs sociale aktiviteter, samt strand- og badeture.

Men den øgede træningsaktivitet der er på en lejr, gav også deltagerne mulighed for at vise deres fremskridt og karate-kompetencer over for klubbens gradueringsudvalg. Så et stort hold af deltagerne kom derfor hjem med et flot diplom og et nyt bælte til at binde om gién.

I forbindelse med lejren blev der yderligere holdt en større sortbælte-graduering og følgende kunne med glæde modtage følgende titler:
Peter Bentzon og Helene Paamand, sortbælte 1. dan.
Maja W. Lytje, Katrine Voigt og Kristian Simonsen, sortbælte 2. dan.
Klubben ønsker alle graduanter tillykke med titlerne og glæder os til at se jer på næste års sommerlejr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top