- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Knivstik i Gladsaxe

En 22-årig mand blev stukket med kniv i Høje Gladsaxe, men han var alligevel ikke særlig meddelsom

Beboerne i Høje Gladsaxe undrede sig natten til søndag, da de så mange politibiler og betjente løbe rundt i området med skarpladte våben.

Årsagen var, at en 22-årig mand ved halvtitiden om aftenen blev stukket med en kniv i låret. Der var tale om en ganske alvorlig pulserende blødning, så den unge mand blev overflyttet fra Herlev Hospital til Rigshospitalet, hvor han blev meldt uden for livsfare.

Københavns Vestegns Politi kender intet til motivet for overfaldet, da den forulempede person ikke var videre meddelsom.