Lyse udsigter for en ny skøjtehal
Der er sat 85 millioner kroner af på budgettet

Udsigten til at få en ny – eller en renoveret – skøjtehal er blevet noget lysere.

I det budgetoplæg, som borgmester Trine Græse (A) præsenterede på Gladsaxedagen, kunne man bl.a. læse, at der i løbet af de næste fire år sættes 85 millioner kroner af til at få en forandret hal. Ny eller renoveret. Så om fire-fem år står der måske en hal, der lever op til tidens krav.

Først sættes der 2 og 3 millioner kroner af, mens der i de to næste år hvert år sættes 40 millioner kroner af til det nye projekt. Alt i alt 85 millioner kroner.
For nylig kunne Gladsaxe Bladet vise en opgørelse over medlemsfordelingen i henholdsvis ishockeyklubben og kunstskøjteløberklubben. Den viste, at en meget stor del af medlemmerne kom fra andre kommuner end Gladsaxe.

Men når der er friløb kan man ofte se meget lange køer uden for skøjtehallen, når især børn og unge skal ind for at hygge sig. Ofte på lejede skøjter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top