- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Skatten holdes i ro

Borgmesteren præsenterede sit oplæg til budget 2019-2022 ved Gladsaxedagen

Den kommunale udskrivningsprocent bibeholdes på 23,7 procent. Det placerer Gladsaxe på en delt ottendeplads med Lyngby-Taarbæk blandt landets 98 kommuner.
Grundskyldspromillen holdes på 23 promille. Dækningsafgiften fastsættes til 9,0 promille som aftalt i sidste års budgetaftale.
Det fortalte borgmester Trine Græse (A), da hun bød velkommen til Gladsaxedagen i lørdags.

Som omtalt på side 2 er der godt med penge i kommunekassen, så der vil under budgetforhandlingerne nok fra borgerlig side komme forslag om at sænke skatten. Mens andre nok vil tale om varme hænder og sociale forpligtelser.

Kommunen har rebudgetteret på nogle områder, fordi der er sket ændringer i tidsplanen for nogle anlægsopgaver. Og ikke alle opgaver kan løses lige her og nu.
Der afsættes to millioner kroner til at plante flere træer langs hovedstrøgene i kommunen for at leve op til ambitionen om at være en grøn kommune.

Der afsættes 600.000 kr. til forskønnelse af byrummet. I samarbejde med borgere og erhvervsliv håber man at kunne plante blomster og grønt. Så skal kommunen stå for vedligeholdelsen