Tomt posthus til debat på byrådsmødet
Posthus-01-03-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I fire år har posthuset stået tomt, og det kan det måske komme til i mange år endnu. Men der kan også komme et supermarked. Foto: Kaj Bonne.
Naboen fra Meny mener at der jongleres lidt rigeligt med kendsgerningerne om succes i andre byer

I fire år har det gamle posthus på Søborg Hovedgade 116 stået gabende tomt. Der har absolut ikke været nogle tegn på liv i spøgelsesbygningen.

Entreprenør Kvist Madsen har overtaget bygningen og står klar med et projekt, der bl.a. omfatter et stor butik og nogle boliger. Der er tale om et supermarked +2.400 kvm, en anden butik på 200 kvm og 54 boliger og parkeringskælder i to plan. Der skal bygges ud mod både Søborg Hovedgade og ned ad Jonas Lies vej – hvor bygningerne vil blive lavere end ud mod hovedgaden.

Købmand Per Mikkelsen fra Meny tæt på Søborg Hovedgade har skrevet direkte til byrådsmedlemmerne op til mødet 29. august.

Han mener at folkene bag projektet har malet et alt for rosenrødt billede af de følgevirkninger, der vil komme ved at placere et discountmarked i det gamle posthus. Arkitektfirmaet bag projektet fortæller om en masse gode sideeffekter med gang i små butikker ved siden af butikken.

-Men fra både Sønderborg og Hjørring – som man bruger som de gode eksempler – er det gået stik modsat. I Sønderborg kæmper man med 20 tomme butikker i bymidten, siger Per Mikkelsen.
Han kan ikke få øje på en seriøs brugerundersøgelse,der viser at kommunens borgere gerne vil have endnu et supermarked tæt på to Nettobutikker, en Irma, en Fakta i hver sin ende af hovedgaden, en Rema 1000, en Aldi og en Meny. Otte supermarkeder forekommer ham at være alt for voldsomt.

2 kommentarer om “Tomt posthus til debat på byrådsmødet”

  1. torben sønnichsen siger:

    Måske en god ide at invitere en kreds af butikker til et møde om deres ønsker til bygningens anvendelse.
    Byrådet skal vel ikke give plads til en butik der ødelægger noget for andre butikker i området.
    Måske har de handlende også ønsker som kunne kaste lys over debatten.

  2. Helle Sørensen siger:

    Jeg synes det er en meget dårlig ide med flere supermarkeder når der er rigeligt i forvejen – meget hellere små hyggelige specialbutikker
    Iøvrigt synes jeg at den tanke man har med at bygge flere etager ovenpå det gamle posthus er en rigtig dårlig ide, det smukke torv vil blive en stor “gryde” med højt byggeri på alle fire sider – i forvejen er der en hel del larm fra torvet især for os der bor på torvet – larmen stiger op og lukkers der yderligere af for luftighed – ja så mener jeg man begår en stor fejl både for trivsel og for torvets udseende –

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top