AB Gladsaxe nærmer sig toppen
AB-Hillerød-13-35-18.jpg
Nichlas Rohde og Rasmus Tangvig sørgede endnu en gang for de vigtige mål, der bidrager til at AB Gladsaxe kan få et godt udgangspunkt, når man til foråret skal spille om enten oprykning eller om at undgå nedrykning. Foto: Kaj Bonne
”Slaget om mosen” endte med en udebanesejr på 2-1 over Brønshøj

Der var ikke de store transportudgifter. AB Gladsaxe skulle i lørdags nærmest bare trille ned ad bakken, så var man i Tingbjerg, hvor Brønshøj tog imod til endnu et slag om mosen.

Opgøret blev en dramatisk affære for de over 1.000 tilskuere med gule kort, et rødt kort – meget vigtigt – tre mål og en solid portion chancer.

AB Gladsaxe kunne trække sig tilbage som vindere med 2-1 og styrer stille og roligt mod en topplacering i 2. division. 1-1 kampen mod Hillerød trækker desværre ned i det regnskab.
Brønshøj kom foran i det 21. minut ved Oliver Lassen.

I det 21. og 45. minut fik den tidligere ABer Kevin Bechmann Timm gule kort, og så kom det røde automatisk ved det andet gule kort.

Med en mand i overtal blev det nemmere for AB Gladsaxe, der fik udlignet ved Nichlas Rohde, der teknisk godt sendte bolden i mål til 1-1.

Angrebskollegaen Rasmus Tangvig sørgede for sejrsmålet syv minutter senere.

AB Gladsaxe tager søndag eftermiddag imod Odensemandskabet Marienlyst. Fynboerne er på sidstepladsen, så det bør ende med en hjemmesejr, der kan sende AB Gladsaxe endnu længere fremad i tabellen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top