Bliv biblioteksven for børn
Høje Gladsaxe Bibliotek søger ildsjæle

Elsker du gode historier, og har du lyst til at dele din læselyst med børn, så har vi brug for dig som biblioteksven på Høje Gladsaxe Bibliotek.

Som biblioteksven skal du åbne den forunderlige verden af historier for børn, der ikke er vant til at få læst højt. Du skal have lyst til sammen med børnene at undre dig over indhold, sætte ord på det, I har læst og fantasere der ud af.

Sagt med andre ord: Du skal være med til at udvide børnenes kulturelle og sociale kapital. Du skal være med til at skabe en forståelse af, at

der er noget at hente i bøgernes verden, og at det er værdifuldt at lære at læse. Høje Gladsaxe Bibliotek skaber de hyggelige rammer og finder bjerge af spændende bøger frem til jer. Børnene kommer på besøg på biblioteket fra Grønnemose SFO, der ligger lige ved siden af Høje Gladsaxe Bibliotek.

Tilbuddet er frivilligt for børnene at deltage i. Vi har haft biblioteksvenner i snart to år, og du bliver en del af et team på fire frivillige.

Fakta
Biblioteksvennerne mødes mandag kl. 14-15.30 på
Høje Gladsaxe Bibliotek. I efteråret 2018 mødes biblioteksvennerne 10 gange .
Alle frivillige mødes mandag den 10. september kl. 15-16.
Du skal give tilladelse til, at vi rekvirerer en børneattest.
Den skal være ren.
Har du nogle spørgsmål, så kontakt børnebibliotekar på Høje Gladsaxe Bibliotek Tanja Clausen på tlf. 3957 6452 eller
mail: tancla@gladsaxe.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top