De har kreeret deres egne briller
2eyes-NYT-foto.jpg
Christina Sjøstrøm (th.) og Pia Toft Johansen iført deres egne briller. Foto: Privat.
2EYES sender et nyt brilledesign på gaden den 21. september

Det foregår i 2EYES’ butik Ordrup, men der er klare referencer til søsterbutikken i Søborg. Fredag den 21. september er der verdenspremiere på 2EYES’ nye design for brillestel og solbriller.

– Vi er meget stolte af at have lavet denne nye kollektion, fortæller Pia Toft fra 2EYES.

– Vi har gjort os tanker om den nye kollektion, ud fra vores kunders ansigter, vi har kreeret, tegnet, været i Milano på udkig efter de smukkeste farver, i de flotteste acetater og vi er nu stolte over igen, at kunne præsentere vores unikke stel i begrænset antal. Der er kun produceret 50 styk af hver, siger Pia Toft.

– Vi har selv været i fotostudiet og fået taget billeder med os selv som modeller til vores egne brillestel. Makeuppen er lagt af os selv, og der bliver ikke fotoshoppet med noget som helst. Da vi gerne vil vise de ærlige designs på den mest almindelige måde, så vi kan love vores kvinder, at de kan komme til at se lige så godt ud, lyder det fra 2EYES’ ejere Christina Sjøstrøm og Pia Toft Johansen.

Receptionen og verdenspremieren med fremvisning af kollektionen finder sted i butikken fra kl. 10 Ordrupvej 58. Der er kage frem til 13, og fra kl. 14 er der drinks og musik.

Den nye kollektion udbydes også til salg fra butikken på Søborg Hovedgade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top