Fagligheden bliver forladt
-

Med ’Gladsaxestrategien’ for de kommende 4 år i kommunen, har et flertal i byrådet med Socialdemokratiet i spidsen besluttet sig for at sætte en række målsætninger for kommunen.
Der er mange målsætninger for folkeskolen, f.eks. bedre fællesskab og trivsel, den vigtigste er dog fuldstændig glemt, nemlig faglighed, selve grunden til at man går i skole.

Den eneste ambition for faglighed er at flere skal kunne få 02, som om det ikke i forvejen burde være absolut minimum. Jeg gik selv på en folkeskole, hvor fællesskab og trivsel var i højsædet, og det kom der ikke ret meget ud af. I sjette klasse var der stadig elever, der hverken kunne læse eller skrive, men ambitionerne var åbenbart andre steder, eller ingen steder. Ord som ”Fællesskab” og ”trivsel” kunne sagtens være kodeord for både mange idéer og manglende ambitioner.

Det er en katastrofe, at Venstres ambition om at karakterer-snittene skal stige med 0,2 point i vores folkeskoler frem mod 2020, ikke kan samle et flertal fra partier, der hævder at prioritere velfærd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top