Fra lokal til global
Venskabsforening.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Her ses flagene på Gladsaxe Kommunes venskabsbyer. Gladsaxe Internationale Venskabsforening var naturligvis til stede på Gladsaxedagen. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe Internationale Venskabsforening fremmer international forståelse og samkvem

H.C. Andersen skrev ”At rejse er at leve”. Og nu om dage rejser næsten alle mennesker. Gerne kloden rundt, hvis økonomien er til det. Men for 49 år siden var tiden en anden. I 1969 stiftede man Gladsaxe Internationale Venskabsforening (GIV), hvor højdepunktet kunne være en rejse til kommunens venskabsbyer. Så selv om tiden i dag er en anden, så er det lykkedes foreningen at holde gang i aktiviteterne. GIV har gennem fire årtier arrangeret medlemsrejser til venskabsbyer og ”venskabsby-komsammener” med op til 50 deltagere. Årligt afvikles en traditionel nytårsfest, og der er årligt udflugter, institutionsbesøg og besøg til kulturelle seværdigheder. Foredrag om internationale forhold holdes regelmæssigt, og der samarbejdes med Foreningen Norden og Gladsaxe Lokalhistoriske Forening. Alle foreningens aktiviteter foregår i et nært samarbejde med Gladsaxe Kommunes internationale sekretariat.

Du kan læse mere om GIV på www.giv-gladsaxe.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top