Gladsaxe-Hero topper efter oprykningen
HERO-Værebro-02-38-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

VB1968-spillerne var ikke just tilfreds med alle dommer Martin Munch Egtved Jørgensen kendelser, og så måtte de lyseblå slutte af med bare ni spillere. Foto: Kaj Bonne.
Forsvaret virker bomstærkt så angriberne ikke behøver at score så meget

I fire kampe har Gladsaxe-Heros forsvar lukket et enkelt mål ind. Så selv om der kun er scoret fem gange af angriberne, så er oprykkerne fra serie 2 også strøget til tops i serie 1 – sammen med oprykningskollegerne fra Hundested. Og nedrykkerne fra Lundtofte.

Gladsaxe-hero mangler at spille kampen mod Ledøje-Smørum. Det opgør blev stoppet på grund af tordenvejr, da Gladsaxe-Hero førte 2-1.

I lørdags spillede Gladsaxe-Hero lokalopgør mod VB1968 fra Værebro inden på opvisningsbanen på stadion.

Kampen endte med en smal sejr på 1-0 til Gladsaxe-hero på et mål af Frederik Vendelbo i det 79. minut. Han scorede også det enlige mål, da Frem Hellebæk blev besejret.

Kampen var en rodet forestilling. VB1968 sluttede af med ni mand. Både Kadir Mumuni og Ercan Demirbas blev vist ud inden for de sidste minutter.

Gladsaxe-Hero tager lørdag til Bagsværd for at spille mod AB, mens VB1968 tager imod Lundtofte fredag aften på kunstgræsbanen på Gladsaxe Stadion. Banen i Værebro skal renoveres og kan ikke bruges resten af året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top