Her er alt til hjemmet
HOME-Me-Butik-37-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mangler du noget stilfuldt til dit hjem? Jens-Jacob Kjærsgaard fra Home//Me står klar til at hjælpe. Foto: Kaj Bonne.
Ny interiørbutik på Søborg Hovedgade, hvor du også kan købe værtindegaver og andre gaveartikler

For to år siden flyttede den 36-årige Jens-Jacob Kjærsgaard til Søborg. Og i øjeblikket peger pilen i Gladsaxe Kommunes retning, når unge børnefamilier ønsker plads.

– Når man så køber en lejlighed eller et hus på 150-200 kvadratmeter i Gladsaxe, så skal der jo også noget op på væggene og på reolerne, siger Jens-Jacob Kjærsgaard.

Da muligheden bød sig, slog han til og åbnede en interiørbutik i det ny byggeri på Søborg Hovedgade 98C.

– Der var heller ingen butikstype af denne slags i Søborg, så derfor var jeg ikke i tvivl, siger indehaveren af Home//Me.

Jens-Jacob Kjærsgaard har en fortid inden for salg- og indkøbsbranchen. Han interesserer sig for design og er flere gange om året til store messer i Paris, hvor han især indkøber spændende ting fra kunstnere, som er totalt ukendte eller meget lidt udbredte i Danmark.

Home//Me er naturligvis stilfuldt indrettet med ting, der vil gøre sig i ethvert hjem. Der er både værtindegaver og gaveartikler – for eksempel vin – og der er keramik, glas, tæpper og andre ting, der skiller sig ud.

– Jeg har noget til enhver pengepung. Kunderne kan finde noget til en 50er, og de kan for eksempel også købe en stilfuld højttaler, der er designet som en transistorradio til knap 5.000 kroner, siger Jens-Jacob Kjærsgaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top