Influenzavaccination på dit lokale apotek
På Søborg Apotek og Buddinge Apotek er man klar igen i år

Fra 1. oktober til 31.december står personalet på mange apoteker over hele landet klar til at udføre influenzavaccination.

– Og det gør vi også på Buddinge Apotek og Søborg Apotek, fortæller apoteker Claude Lützen.

Vaccinationen kan udføres uden forudgående tidsbestilling.

Igen i år er vaccinationen gratis for borgere over 65 år og personer med visse kroniske sygdomme (f.eks. diabetes, astma, KOL), gravide og svært overvægtige.

Netop disse risikogrupper anbefaler Sundhedsstyrelsen at modtage influenzavaccinen hvert år.

Gratis vaccination for risikogrupper er fra 1. oktober til 31. december.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer, at der hvert år dør mellem 1.000 og 2.000 danskere på grund af influenza. Langt størsteparten fra risikogrupperne, som i alt udgør en halv million danskere.

Vaccinationsprogrammet fortsætter efter den sidste års store interesse fra danskerne. Indsatsen på apotekerne er vigtig. Studier fra udlandet viser, at flere bliver vaccineret, når apotekerne er involveret. Det er den erfaring som de danske apoteker og samarbejdspartneren Practio, der driver sikkervaccination.dk, bygger på.

-Vi gør det nemmere for folk at blive vaccineret af uddannet sundhedspersonale på apoteket. Især kan personer i risikogruppen, som i forvejen ofte er på apoteket, have stor gavn af influenza-vaccinen for at undgå en alvorlig influenza”

Hvis man ikke er i risikogruppen, er det også muligt at blive vaccineret på apoteket.
Det koster 150 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top