Jazzklub bør have sit eget lokale
sophisticated-ladies.jpg
Sophisticated Ladies optrådte i en årrække sammen med den nu afdøde Richard Boone og viste et medrivende, tårnhøjt niveau. Foto: Privat.
Radikale Venstre præsenterede ny ide ved budget-forhandlingerne

Tilslutningen til arrangementerne i Gladsaxe Jazzklub er ofte imponerende stor. Alene en generalforsamling med over 300 tilmeldte er usædvanlig. for andre foreninger.

De frivillige i ledelsen – og ofte også deres ægtefæller – knokler hver gang med at slæbe borde og stole frem og tilbage. Hele dagen og et godt stykke af natten kan gå med det.

Ved 1. behandlingen af budgettet i onsdags foreslog den radikale Claus Wachmann, at der findes et permanent lokale til jazzklubben, så al ekstraarbejdet kan undgås. Det skylder man de lokale ildsjæle.
Men indtil videre foregår næsten alt på Telefonfabrikken i Drop Inn eller i et stort lokale ved siden af.

På fredag får jazzklubben besøg af Sophisticated Ladies: Marie Louise Schmidt, klaver; Helle Marstrand, bas; Benita Haastrup, trommer og gæsten Christina Dahl på saxofon.

En aften med de fire kvindelige musikere indeholder en god cocktail af musik både fra CD’erne ’In Spirit’ og ’The Sophisticated Ladies play Ellington’ samt numre fra bandets mangeårige skattekiste af jazzstandards og originalkompositioner.

Som jazzanmelderen, Kjeld Frandsen, skrev efter en koncert: ’Det var en uophørlig udsøgt fornøjelse at opleve Sophisticated Ladies, som nu har taget turen op i jazzens superliga’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top