Meditation og gåtur
Gaameditation.jpg
Berith Falch og Peter M. Madsen arrangerer ”gåmeditation” hveranden søndag i Smørmosen. Foto: Privat.
Hver anden søndag formiddag kan du vandre med i en gå-meditationsgruppe i Smørmosen

Mange forbinder meditation med, at man sidder på gulvet med lukkede øjne og gentager et mantra. Sådan kan det også være.

Men det kan også være helt anderledes naturoplevelse. Ægteparret Peter M. Madsen og Berith Falch tilbyder det, de kalder for gåmeditation til Gladsaxes borgere. Hver anden søndag (første og tredje søndag i måneden) vandrer de i Smørmosen på grænsen mellem Herlev og Gladsaxe.

De syv pilgrimsord stilhed, frihed, enkelhed, langsomhed, bekymringsløshed, fællesskab og åndelighed

beskriver essensen af en pilgrimsvandring. Gåmeditation forsøger at kombinere pilgrimsvandring og kristen meditation. Peter M. Madsen og Berith Falch fortæller, at alle er hjerteligt velkomne uanset åndelig praksis, eller hvor du er i livet.

– Fysisk og åndeligt vandrer vi sammen for at opnå større indsigt i Guds store plan med vores liv og dermed lære Gud bedre at kende. Hver vandring indledes med en bøn og et kort oplæg fra Bibelen, hvorefter vi i stilhed
går sammen for at høre hvad Gud vil fortælle os om det at vandre med Ham, fortæller Peter og Berith, der altid går med.

Gåturene har sit udgangspunkt i Klauzdal Spejdercenter, Klausdalsbrovej 336, fra kl. 10. Gåturen varer ca. halvanden time. Efter gåturen drikker deltagerne te eller kaffe sammen. Næste gåtur er den 7. oktober. Det er nødvendigt at tilmelde sig, men hvis arrangørerne ved, du kommer, så venter de på dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top