Skakklubber i samarbejde
Gladsaxedagen-080-35-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Som sædvanlig var Skakforeningen Odysseus repræsenterer på Gladsaxedagen, hvor alle kunne få sig et parti skak. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxes to skakklubber går sammen om et åbent Gladsaxemesterskab

Samarbejde er vejen frem. Det mener skakklubberne i Gladsaxe. Gladsaxe Skak Forening/Caissa og Skakforeningen Odysseus er gået sammen over at arrangere et åbent Gladsaxemesterskab.

Turneringen er åben for alle skakspillere og startede tirsdag aften den 4. september i GSF/Caissas lokaler i Bagsværd, Til Jernbanen 20.

Turneringen spilles over syv runder på skift mellem GSF/Caissas lokaler (tirsdage) og Odysseus’ lokaler på Frødings Alle 8A (torsdage). Gladsaxemesteren kåres den 23. oktober efter den sidste runde.

Tilskuere er meget velkomne til at se med. Partierne startes kl. 19. Men nye interesserede skakspillere kan også selv få lov til at prøve kræfter på de 64 felter, hvis de hellere selv vil spille end at kigge på.

Den øverste gruppe ser ud til at blive stærkt besat med flere af de lokale klubbers bedste spillere som deltagere. Der kan blandt andet nævnes Morten Andersen og Jens Juul Hornsgaard fra Odysseus samt Tommy B. Schmidt og Jan Kaya-Mortensen fra GSF/Caissa. Der er også deltagelse af Jakob Rathlev, der spiller med på Jetsmarks hold i den hjemlige skakliga. Han stiler op som favorit.

Odysseus åbnede sæsonen den 23. august, da klubmesteren Søren Klausen spillede simultan mod 12 spillere. Klubmesteren havde det hårdt, for han måtte se sig slået 7½-4½.

I den kommende holdsæson spiller Odysseus’ 1. hold i 2. division, mens klubbens 2. hold er med i den københavnske mesterrække sammen med GSF/Caissas 1. hold. GSF/Caissa er storfavorit til at vinde rækken og rykke op i 2. division.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top