Stier og adgangsveje en del af løsningen
Gellerup-2.jpg
Pladser og skulpturer og legeredskaber kan skabe en tryggere stemning, som her i Gellerup. Foto: Privat
Folk fra Værebro hentede inspiration i Aarhus

38 beboere fra Værebro Park, en projektleder, en administrerende direktør og en rådgiver har taget turen fra Gladsaxe til Aarhus for at se på forskellige måder at løse adgangsforhold og adgangsveje i store boligområder.
Og de vendte hjem med masser af inspiration.

Når ghettoliste kan ændres til venteliste, så er man godt på vej.

Besøget gik til Rosenhøj i Viby og Gellerup, hvor der begge steder er blevet renoveret bygninger, anlagt nye veje og skabt nye stiforbindelse i boligområderne.

Bebyggelsen Rosenhøj er omdannet fra et boligområde, der lukkede sig om sig selv til en integreret del af Viby.

Særligt interessant set med Værebro Park-brillerne var den måde, som de nye adgangsveje har åbnet området op mod omgivelserne, og to nye ”boliggader” har sikret, at området er blevet delt op i mindre enheder, så det er nemmere at overskue bebyggelsen, og hvor beboerne får nogle meget mere overskuelige områder at forholde sig til. Derudover er der også skabt stier på tværs af boligområdet, som indbyder til, at man færdes på tværs af boligområdet, uanset om man bor i området eller man bare vil skyde en hurtig genvej.

Nye facader
Det var dog ikke kun veje og stier, som fangede deltagernes øjne. Det var svært at undgå at lægge mærke til de store forandringer, som bygningerne også havde undergået. Der var kommet nye facader, hvis forskellige farver og materialer gjorde det nemt at skabe et overblik i området. Alle boliger havde også fået egen altan eller direkte adgang til fælles haver. I det hele taget var det svært at forestille sig, at det imødekommende og attraktive boligområde engang var ensformigt, ensfarvet og ensrettet.

Gellerup – fra boligområde til bydel
Deltagerne fik i Gellerupparken en guidet rundtur på de nye stisystemer gennem de store grønne arealer giver. For deltagerne var det særligt opgøret med de lange lige stier til forhold for stier, der bugtede sig og med indlagte muligheder for pauser eller aktivitet undervejs, som vakte begejstring. En balancebom, en velplaceret bænk eller en klynge nyplantede træer var alt sammen med til at gøre turen fra A til B tryg, oplyst og oplevelsesfyldt. Ligesom den nye ’byport’ (en vej, som kører gennem en af de store boligblokke i området) gav stof til eftertanke og inspiration til, hvad der kan gøres i Værebro Park.

”I Gellerup så vi tydeligt, at o Uden de nye adgangsveje og stiforbindelser ville området stadig lukke sig om sig selv – og ikke blive en tilgængelig og attraktiv bydel at bo og arbejde i, som det tegner til at blive”, sagde administrerende direktør Niels Olsen efter rundturen i Gellerup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top