Succesforfatter på Hovedbiblioteket
morten-pape.jpg
Morten Pape fortæller en barsk historie, der delvis er baseret på drabet på et avisbud på Amager i 2008. Foto: Les Kaner.
Mød prisvinderen Morten Pape der fortæller om sin bog ”Gud bedste børn”

Den roste og prisvindende forfatter Morten Pape besøger Gladsaxe Hovedbibliotek og fortæller om sin nye roman ”Guds bedste børn”. Det foregår torsdag 4. oktober klokken 19.00 til 20.30.
Éntre 100 kr. Billetter på gladsaxe.dk/bibliotek

I sin nye roman kaster Pape endnu engang et litterært og frygtløst blik imod de steder, de fleste af os helst ikke vil kigge hen. I hans skildring af en række unge, der befinder sig på kanten af samfundet er der både vrede, venskab, skyld, skam og forsoning. Omdrejningspunktet er det virkelige drab på et avisbud på Amager i 2008, og det er ud fra denne chokerende sag, at Pape spinder sin fiktive fortælling. Bogen fik anmelderne helt op ad stolen, da den blev udgivet i august måned i år.

I 2015 udgav Morten Pape den stærkt anmelderroste og overlegne debutroman ”Planen”, der samme år løb med Bogforums Debutantpris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top