Taekwondokæmpere slog til
Holdbillede-Tyskland.jpg
Kæmperne fra Gladsaxe gjorde det særdeles nydeligt ved mesterskaberne i Tyskland. Foto: Privat.
Flotte resultater ved de åbne nordtyske mesterskaber

Gladsaxe Taekwondo Klubs kamphold stillede forrige weekend op til Åbne Nordtyske Mesterskaber.

Det er anden gang kampholdet viser klubbens flag i Tyskland – sidste gang var i november 2017.

Denne gang stillede klubben op med 4 kæmpere, som alle gjorde flot figur. Det var nok til at komme hjem med 2 sølvmedaljer og 1 bronzemedalje. Den ene sølvmedalje gik til Kaihan Sadid der var i to flotte og tætte kampe mod nogle dygtige modstandere.

Den anden sølv gik til Aya Ramdani, der var til stævne for første gang i to år og gik uimponeret til opgaven. Bronzen gik til Oumaima Ramdani, der på trods af et nederlag, fik vist gode takter igennem hele kampen. Derudover kæmpede klubbens stortalent Lukas Suski stævnets første kamp, og det blev et brag af en kamp! Desværre var det ikke nok til at vinde kvartfinalen i denne omgang.

I den kommende tid stiller kampholdet op til stævner i Skanderborg 22. september og Rødovre 20. oktober. Til begge stævner stiller klubbens teknikhold også op, og kæmpere såvel som teknikere ser frem til fælles oplevelser og en masse opbakning ved de to stævner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top