Tag familien med i naturen
Tag-familien-med-i-naturen.jpeg.jpg
På søndag bliver der igen gang i bålet i Ørnereden. Foto: Privat.
KFUM-spejderne i Bagsværd inviterer igen til Naturens Dag

Naturen holder åbent hus med en masse spændende oplevelser på søndag den 9. september fra kl. 10-13. Her er det nemlig Naturens Dag. Over hele landet er der naturaktiviteter for dig og din familie. I Bagsværd er det KFUM-spejderne i Bagsværd, som håber, at man vil kigge forbi spejderhytten Ørnereden på Poppelkrogen 41 i Bagsværd.

Temaet for Naturens Dag er i år ”Bevægelse i naturen”. Naturen er alle tiders legeplads, der ligefrem opfordrer til fysisk aktivitet for store og små. Samtidig kan man også se naturen bevæge sig – året rundt sker der noget nyt i naturen og masser af dyr bevæger sig og kan blive genstand for oplevelser.

– Naturen er noget, vi har tilfælles og som binder os sammen. Piger og drenge, børn og voksne. Folk, der er født i Danmark, og dem, som er kommet til senere. På Naturens Dag vil vi gerne vise jer, hvor mange muligheder der er i naturen omkring os, og med årets tema vil vi gerne sætte fokus på bevægelse. Der vil også blive lavet lidt godt på bålet, siger Pia Pedersen fra KFUM-spejderne i Bagsværd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top