- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Tangvig tog hævn

AB Gladsaxe fik endelig vist noget effektivitet og vandt 4-1 over B93

Rasmus Tangvig kunne – og burde – have scoret mindst tre mål mod Hillerød i forrige turneringsrunde i 2. division mod Hillerød, men han havde en kikset dag, og så endte det hele 1-1.

Til gengæld fik han i lørdagens kamp mod B93 på Østerbro Stadion bevist, at han godt kan score. Og så endte kampen 4-1 til AB Gladsaxe, der igen meldte sig ind i kampen om at komme med i toppen. Det ville have set rigtig godt ud, hvis der var sat tre point ind på kontoen mod Hillerød.

B93 kom foran i det 14. minut ved Nicolai Olsen.

I det 20. minut fik Rasmus Tangvig udlignet efter en misforståelse i B93-forsvaret. Han erobrede selv bolden og kom alene med målmanden ,hvor han scorede sikkert til 1-1.
I 2. halvleg havde B93 et forsøg, der heldigt for gæsterne kun ramte indersiden af den ene stolpe.

Nichlas Rohde var startet ude, men kom med stor effekt på banen. Han brillerede med et fremragende skud, der sendte AB Gladsaxe foran 2-1.

Det var tydeligt at mærke nervøsiteten i AB-mandskabet, men heldigvis blev kampen afgjort med et sammenspil imellem Tangvig og Rohde og så hårdt ind over til Yonas Nielsen, der med hælen satte den i kassen til 1-3.

I 90. minut kom Armend Aslani på banen i stedet for Sylvester Seeger-Hansen.

I dommerens tillægstid var Tangvig igen på pletten efter et oplæg fra Yonas Nielsen, sparkede han den sikkert i kassen til 1-4. Torsdag aften tager AB Gladsaxe imod OB fra Superligaen i pokalkampen på Gladsaxe Stadion.

På søndag er der turneringskamp mod Skovshoved, der nærmest har mistet et helt hold til denne sæson Blandt andre er Philip Osloev og Yonas Nielsen gået til AB Gladsaxe.