Gladsaxe handler stadig med selskaber i skattely
-

I Gladsaxe Bladet kunne man læse et indlæg fra Lene Svendborg om, at Gladsaxe har tilsluttet sig Oxfarms skattelycharter, og aktivt vil gå ind i kampen mod skattely og blive en skattelyfri kommune.

Det lyder jo godt. Men Gladsaxe er ikke på vej til at blive en skattelyfri kommune. Og det bliver Gladsaxe heller ikke.

Apple, som bruger skattely, handler Gladsaxe med i stor stil. I de seneste 4 år har Gladsaxe købt for mere end 40 millioner kr. Apple produkter. Apple Iphone og Ipad bruges af byrådets politikere i stor stil. Så selvom politikerne vedtager, at Gladsaxe skal være skattely fri kommune, så støtter de selv virksomheder, der anklages for at bruge skattely.

Al snak om Gladsaxe som skattelyfri kommune er ikke andet end den sædvanlige frelste snak fra socialistiske politikere, som ikke vil tage den medicin, som de forlanger andre skal tage.

Apple og mange af de selskaber, som venstrefløjen elsker at hænge ud, gør ikke noget ulovligt. De bruger bare de love, som de enkelte lande vedtager.

Et af de problemer, som socialister altid løber ind i, er at de på et tidspunkt løber tør for andre folks penge til at betale for deres løfter. Gladsaxe skal ikke forfølge selskaber, der betaler det, de skal i skat efter de regler som politikerne selv har bestemt. Og det er netop det som Lene Svendborg og de andre socialister i Gladsaxe Byråd gør, når de tiltræder Oxfarms skattelycharter.

1 kommentar om “Gladsaxe handler stadig med selskaber i skattely”

  1. Torben Sønnichsen siger:

    Derudover sidder byrådet på hænderne når det gælder fravalg af betændte revisionsselskaber fra panama og lux leaks afsløringerne. Gladsaxes forsyningsselskaber bruger price water house cooper der bestemt ikke en en duksedreng i klassen, Ud med dem. Et naturligt valg for en bank kunne jo være Arbejdernes Landsbank. Hvorfor et rødt flertal vælger danske Bank og Nordea er ubegribeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top