Gladsaxe mangler idrætsanlæg
Kunstgræs-01-34-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der etableres trods alt også nye idrætsfaciliteter i Gladsaxe. Her er det kunstgræsset ved Gladsaxe Skole, som blev taget i brug lige efter sommerferien. I nær fremtid skal også kunstgræsset på Bagsværd Stadion og ved Gladsaxe Stadion have nyt kunstgræs. Kommunen er på jagt efter et mere miljørigtigt kunstgræstæppe. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe Kommune lever i høj grad på tidligere tiders storhed

Gladsaxe Kommune er ikke vant til at få tæsk i de mange uvildige rapporter, der bygger på officielle tal. Men i den rapport, som DGI Storkøbenhavn har udgivet om idrætten i 11 kommuner i hovedstadsområdet får den øretæver. Rapporten hedder ”State of the City – Hvordan udvikler vi idrætten i hovedstaden?”

På baggrund af tallene får Gladsaxe øretæver af DGI. I rapporten hedder det blandt andet: – Gladsaxe Kommune er på mange måder en kommune, der rummer stolte sportstraditioner. Men det er også en kommune, der emmer lidt at fortidens storhed og nutidens forfald. De store sportslige resultater inden for eks. fodbold ligger mange år tilbage: Akademisk Boldklub Gladsaxe vandt det danske mesterskab i fodbold hele ni gange – dog senest i 1967. Klubben er dermed én af de mest vindende i dansk fodboldhistorie, men har ikke siden 2004 spillet i Superligaen. Idrætsfaciliteterne i kommunen har på mange måder også set bedre tider. Mange steder oplever foreningerne faciliteter, som stammer fra Erhard Jacobsens borgmestertid i årene fra 1958 til 1974.

DGI hæfter sig ved, at idrætsforeningerne i Gladsaxe har mange medlemmer. Der er 25.731 aktive idrætsmedlemmer, hvilket svarer til ca. 37 pct. af befolkningen i kommunen. Kønsfordelingen er én af de mindst skæve blandt de 11 kommuner i DGI Storkøbenhavns område. Med 42,7 pct. piger/kvinder i foreningsidrætten ligger den væsentligt over de 39,1 pct. som er gennemsnittet for de 11 kommuner. Det skyldes ikke mindst Novo Gruppens løbeklub og fitnessklub, der samlet set har over 6.000 voksne motionister som medlemmer, hvoraf hovedparten er kvinder.

Rapporten konkluderer om Novo-tallene: – De store motionsklubber i Novo er også forklaringen på, at et foreningsmedlem i Gladsaxe Kommune koster relativt få penge set i relation til de driftskroner, som kommunen bruger på idrætsområdet. For at få et mere retvisende billede af hvordan Gladsaxe Kommune i realiteten klarer det på foreningsidrættens område, bør man derfor have den store motionsklub i mente.

I den tunge ende
Gladsaxe ligger i den tunge ende af de 11 kommuner, når det drejer sig om de sundhedsrelaterede data. Især på ensomhedsmarkøren, hvor 9,1 pct. af de voksne svarer, at de sjældent eller aldrig har kontakt med venner. Det er mere end 2 procentpoint højere end gennemsnittet blandt de storkøbenhavnske kommuner. I forhold til andelen, der ikke opfylder WHOs minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, ligger den ligeledes også over gennemsnittet med 28,5 pct. i Gladsaxe Kommune mod 26,5 pct. i for de 11 kommuner i Storkøbenhavns område.

Værst af alle tal kan ses på facilitetssiden, hvor Gladsaxe er meget langt nede på listen som nummer 82 af 98 kommuner – og som nr. 7 i DGI Storkøbenhavns område. Der er med andre ord god grund til at arbejde strategisk med både facilitets- og aktivitetsudvikling i kommunen.

Også lidt ros
Der er dog også ros til Gladsaxe Kommune i rapporten for i 2015 at udarbejde en analyse sammen med Idrættens Analyseinstitut. Analysen viste, børn og unge efterspørger faciliteter, hvor de kan dyrke de sociale fællesskaber ved siden af idrætsudøvelsen: Det er derfor rigtig positivt, at kommunen, politikerne og det lokale idrætsråd FIG nu har fundet sammen, og er i fuld gang med at udarbejde en langsigtet investeringsplan og -strategi på anlægssiden. Der skal tages nogle grundlæggende diskussioner af både de politiske prioriteringer og de økonomiske rammevilkår, hvor kommunen i stor stil er ramt af det statslige anlægsloft på trods af, at der i realiteten er penge nok i kommunekassen til både at tilgodese skolernes og idrættens store facilitetsbehov.

I 2016 tog FIG (Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe) initiativ til at igangsætte en række foreningsudviklingsforløb sammen med Gladsaxe Kommune, DIF og DGI. Det bliver spændende at se, hvordan de involverede foreninger udvikler sig og forhåbentligt bliver en endnu stærkere stemme i lokalsamfundet i fremtiden, skrives der i rapporten, der blandt andet videregiver følgende eksempel til efterfølgelse: – På Gladsaxe Stadion er der muligheder for at bruge de eksisterende, unikke faciliteter bedre end tilfældet er i dag. Politikerne har mulighed for at stille den eftertragtede facilitet til rådighed for langt flere aktive udøvere. Man skal ikke længere end til Farum Stadion i Furesø Kommune for at hente inspiration: Den kunstgræsbane, der ligger på stadion har resulteret i en massiv vækst i antal aktivitetstimer, der i dag ligger på den flotte side af 1.200 om året. Før i tiden var der ca. 50 aktivitetstimer om året på det græstæppe, der var reserveret til boldklubbens førstehold. Blot ved at tænke stadion som en aktivitetsarena for flere end udelukkende de nuværende førstehold i AB Gladsaxe, kan der skabes nyt liv på det flotte græstæppe.

Fakta
”State of the City – Hvordan udvikler vi idrætten i hovedstaden?” er en ny rapport fra DGI Storkøbenhavn som sammenligner 11 kommuner i hovedstadsområdet på andelen af borgere som lever op til WHOss anbefalinger om fysisk aktivitet, antallet af faciliteter pr. indbygger og foreningsidrættens tag i lokalbefolkningen.
Og forskellene mellem kommunerne er til at få øje på.

Tabel 1:
Hvor mange inaktive voksne, som ønsker at blive mere fysisk aktive.

Andel af voksne inaktive, der gerne vil være mere fysisk aktive

Dragør 1. / 80,3%
Gentofte 2. / 79,5%
Gladsaxe 3. / 77,7%
Ballerup 4. / 77,5%
København 5. / 76,6%
Rødovre 6. / 76,1%
Hvidovre 6. / 76,1%
Frederiksberg 8. / 75,5%
Tårnby 9. / 75,4%
Herlev 10. / 74,1%
Lyngby-Taarbæk 11. / 73,4%



Tabel 2:
Hvor mange piger/kvinder er der i idrætsforeningerne under DGI/DIF?

Medlemsandel af piger/kvinder i foreningens idrætten under DIF/DGI i %

Ballerup 44,2 %
Gentofte 43,3 %
Gladsaxe 42,7 %
Tårnby 42,1 %
Rødovre 39,3 %
Herlev 38,9 %
Dragør 38,6 %
Hvidovre 38,1 %
København 37,7 %
Frederiksberg 37,4 %
Lyngby – Taarbæk 36,7 %

Tabel 3:
Hvor mange lever ikke op til WHO minimums anbefaling for fysisk aktivitet

Kommune Opfylder ikke WHO minimums anbefalinger for fysisk aktivitet
København 1. / 21,6 %
Gentofte 2. / 22,2 %
Frederiksberg 3. / 22,9 %
Lyngby-Taarbæk 4. / 25,2 %
Tårnby 5. / 26,2 %
Dragør 6. / 26,7 %
Rødovre 7. / 28,4 %
Ballerup 8. / 28,6 %
Gladsaxe 8. / 28,6 %
Hvidovre 10. / 29, 7%
Herlev 11. / 31, 4%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top