Husk soveposen
strategi.jpg
Børns og unges trivsel og sundhedstilstand er en del af Gladsaxestrategien. Foto: kaj Bonne.
Udsigt til meget langt byrådsmøde onsdag

Budgettet for 2019 skal endeligt vedtages på byrådsmødet onsdag aften. Men eftersom alle 25 bakker om op aftalen, må det blive en kort affære at få den afstemning klaret. Med mindre nogen går i selvsving over netop de gode ting, som de har fået med i aftalen, så de skal holde tale om det.

Til gengæld ser et andet punkt på dagsordenen ud til at kunne udvikle sig til en rigtig sejtrækker, som det kan tage timer at komme igennem. Her kommer der givet en debat om politiske ideologier
Gladsaxestrategien har været i høring, og nu skal den vedtages.

Økonomiudvalget havde Gladsaxestrategien på dagsordenen på sit møde i tirsdags, og det fik den konsekvens, at mange af punkterne måtte udsættes. For det tog flere timer at komme igennem debatten og afstemningerne.
Venstre havde kort før midnat afleveret sine ændringsforslag, som så skulle debatteres otte timer senere. Første gang man fremsendte ændringsforslagene havde man overskrevet den oprindelige tekst, så man ikke kunne sammenligne de to ting. Det blev så i løbet af aftenen rettet, så ændringerne blev fremhævet med en farve. Der var 39 ændringsforslag, og kun tre af dem fik opbakning fra Venstre selv.

-Vi plejer jo at tale os frem til konsensus, hvor partierne giver og tager, men lige her nu synes jeg, at det mest af alt minder om Venstres partiprogram, siger borgmester Trine Græse (A)

11 ændringsforslag

Enhedslisten havde afleveret 11 ændringsforslag – klokken 15.00 om mandagen.

– I modsætning til Venstre, så bakker Enhedslisten varmt op om at knytte Gladsaxestrategien sammen med FNs verdensmål for en bæredygtig udvikling. Men vi synes, at det så også må afspejle sig i et højere ambitionsniveau for bæredygtighed, end det der var foreslået. Så selv om der er en del målsætninger i selve strategien, som vi ikke er helt enige i, så har vi valgt at fokusere på de konkrete målepunkter (indikatorer), som skal bruges til at vurdere om udviklingen i de kommende fire år går i den rigtige retning, siger Trine Henriksen fra Enhedslisten.

-En del af vores forslag blev vedtaget, bl.a. forslaget om mere økologi og om at se på elevfravær. Andre forslag skal drøftes senere på året, og en del forslag blev helt afvist. Vi undlod at stemme i Økonomiudvalget til den samlede afstemning om Gladsaxestrategien, fordi vi vil drøfte i gruppen, om vi synes at ambitionsniveauet er blevet tilstrækkelig forbedret til, at vi vil stemme for den samlede strategi på byrådsmødet, siger Trine Henriksen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top