Ketsjerbrødre slog til
brødre.jpg
Daniel og Filip fra Bagsværd tog godt for sig af medaljerne ved DM. Foto: Privat.
Filip og Daniel Basco fra Bagsværd imponerede ved DM i racketlon

Der blev afholdt RDM i racketlon i Vejlby Risskovhallen ved Aarhus forrige weekenden.

Bagsværd Tennis -og racketlonklub var pænt repræsenteret, og næsten alle Bagsværdspillere havde metal med hjem.

Racketlon består af bordtennis, badminton, squash og tennis. Man spiller et sæt til 21 i hver kamp og spiller med flest point vinder.

Blandt medaljhetagerne var blandt andre Jesper Schou, som lige var vendt hjem fra verdensmesterskaberne med en 3. plads i U60, hvor også Bagsværd spillerne Steen og Graham høstede en 1. og 2. plads i U65.
Jesper blev dansk mester i U60, men Bagsværd høstede flere guld, sølv og bronze i de forskellige rækker.

I eliterækken vandt Line Irby damedouble med Stina Jacobsen og mixdouble med tennisklubbens formand Silas Pihl.

Som junior er det svært at mestre alle firesportsgrene på højt niveau.

Drengene i U21 er fra 16-21 år og Filip Basco på just 17 var godt klar over, at han skulle vinde de første tre kampe stort, da han aldrig har spillet en tenniskamp. Første bordtennis kamp vandt han 21-0 og senere spillere fik det ikke meget bedre. Det lykkedes tildels og han endte med en 3. plads.

I U16 er der meget få spillere på niveau, men Daniel Basco Jacobsen er en af dem.

Brødrene Daniel og Filip har været blandt Gladsaxes bedste bordtennisspillere de seneste fem år . Samtidig træner de squash hver tirsdag i Skinderskovhallen, hvor Daniel også trænede 3 måneder. koncentreret badminton for at lære grundslagene,som senere er blevet udbygget ved træning i Bagsværd med klubbens mere erfarne voksne spillere.

Desuden er Daniel blevet bidt af tennis, og han blev klubmester igen i år i U14 single og double.

Daniels modstander til DM,kendte ham godt og vidste hvad der ville ske i bordtennis som endte 21-7 til Daniel.

I badminton troede modstanderen sig sikker på 21-0, da han lige havde vundet en stor turnering. Det skulle dog vise sig at gå ganske anderledes.

Daniel vandt 22-20 og så var det squash, hvor modstanderen også følte sig sikker. Men hvad han ikke vidste var, at Daniel havde fået tips og ideer fra Herlevs tidligere klubmester Mette Gade Kohl, så det blev kort proces 21-11 til Daniel og han kunne kalde sig dansk mester. Desværre var han så langt foran på point så tenniskampen, som han havde set frem til,udeblev.

Brødrene stillede ligeledes op i double ungdom 12-21 år, hvor det efter en utrolig gyser blev til sølv.

Så alt i alt en god turnering for Bagsværd Tennis og racketlonklub , som har til huse i Bagsværd skoles boldhal. For interesserede kontakt Bagsværd tennisklub.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top