Kommunen ser på Danske Bank
Alle aftaler granskes for tiden

Som så mange andre kommuner har Gladsaxe også en række aftaler med Danske Bank. Efter at banken i den grad er kommet i vælten på grund af hvidvaskningsskandalen i Estland bliver de aftaler nu vurderet.

I Gladsaxe er man i øjeblikket ved at gennemgå alle aftaler for at se, hvordan man er stillet – om man måske kan komme ud af nogle af dem.

I slutningen af denne måned vil man se på forholdene på et møde i økonomiudvalget.

Der er jo tale om meget høje beløb, når alle kommunale aftaler lægges sammen, så det er ikke mange banker, der kan klare den slags job, når der skal tages hensyn til bl.a. egenkapital.

Og både Nordea og Jyske Bank har jo også nogle kedelige ting at slæbe rundt på. Nordea kom i vælten på grund af Panama-papirerne for et par år siden, mens Jyske Bank har haft sin Gibraltar-sag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top