- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Løftede sig til guld og selv ved NM

Esben Helmø-Larsen og Jasmin Agertoft fra Bagsværd Vægtløftnings Klub deltog i forrige weekend ved de nordiske mesterskaber i vægtløftning i Idrætshuset på Østerbro. De to ungdomsløftere fra Bagsværd viste både Danmarks og klubbens høje niveau.

Jasmin Agertoft løftede i -63 kg klassen, og sikrede sig efter en meget tæt kamp sølvet med 58 kg i øvelsen træk og 72 kg i øvelsen stød.

Esben Helmø-Larsen blev nordisk mester i -69 kg klassen, hvor han for første gang klarede 100 kg i træk, der er en stor milepæl for alle løftere, og stødte 123 kg. Udover at blive nordisk mester i sin klasse, var han også den bedste mandlige ungdomsløfter på sinclairpoint, der bruges til at sammenligne på tværs af de forskellige vægtklasser.

Både Jasmin og Esben deltog også tidligere i år ved de europæiske mesterskaber, og leverer begge nogle af de bedste ungdomsresultater i Bagsværd Vægtløftnings Klubs historie.