- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Posthus i Høje Gladsaxe

Den fortsat stigende nethandel får PostNord til at åbne et posthus i Høje Gladsaxe. Det er Elite Købmand, der fra 4. oktober også kommer til at have et posthus.

– Det er en stor glæde, at vi med det nye posthus kan øge tilgængeligheden og gøre det endnu lettere for borgerne i Gladsaxe-bydelen, når pakkerne fra den stigende nethandel skal hentes og sendes, siger Bente Larsen, distriktschef i PostNord.
I det nye posthus hos Elite Købmand kan kunderne hente og sende pakker og breve samt købe frimærker og pakkeporto. Alle posttilbud kan benyttes i hele butikkens åbningstid, som er alle ugens dage fra kl. 7.00-21.00.