Så sjovt har vi det
idrætsdagpleje.jpg
Man lander blødt og behageligt, når man kaster kroppen rundt på måtterne. Motion og motorik kombineres. Foto: Kaj Bonne.
GIF Gymnastik og kommunens dagplejere indgår samarbejde

Det er fredag morgen, og der dufter af kaffe i Gyngemosehallen.
Men der er knap nok tid til at drikke den, for dagplejere og børn har fuld fart på i Gyngemosehallen.

Dagplejerne og GIF Gymnastik har sammen startet ”Spring og leg” hver fredag morgen. En instruktør fra GIF Gymnastik sætter forskellige redskaber op, der udfordrer motorikken, sanserne og giver børnene nye kropslige erfaringer. Timen slutter af med fælles bevægelseslege med risposer, faldskærm, ringe og bolde.
”Spring og leg” har været i gang siden startet af september og dagplejerne kan mærke en tydelig forskel hos børnene. ”Da jeg kom til ”Spring og leg” første gang turde han næsten ikke hoppe ned i den bløde madras. Nu hopper han flittigt både i skumgraven og ned i den bløde madras fra den høje opsats. Han er også generelt blevet meget mere modig i dagligdagen” siger en dagplejemor.

Selvom det er de små dagplejebørn, har de rigtig meget gavn af at få lov til at udforske redskaberne i Gyngemosehallen. ”Gyngemosehallens faciliteter er unikke og kan justeres til alle børn (og voksne) uanset alder. Små børn får vigtige kropslige erfaringer på trampoliner, bløde madrasser, hårde og bløde skumredskaber. Børnene får mulighed for at bruge deres kræfter og de udforsker og udfordrer motorikken” siger Ida Lykke Bang, underviser i GIF Gymnastik.

Se mange flere fotos på https://kajbonne.myportfolio.com/gladsaxe-bladet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top