Speciale i pizzaer og burgere
Pizzabar-Corona-43-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mustafa Harmanci præsenterer Coronas store menukort. Ahmet i baggrunden er klar til at lave de mange specialiteter. Foto: Kaj Bonne.
Corona Pizza & Burger House er åbnet på Søborg Hovedgade

Mange Søborg-borgere kendte Bistro Burger, der lå på Søborg Hovedgade 189 gennem tre årtier. Men nu er der sket nyt i de klassiske lokaler. Efter renovation af restauranten i halvanden måned åbnede den ny ejer Mustafa Harmanci Corona Pizza & Burger House den 17. september.

Corona har 20 spisepladser i restauranten, men kan også levere take away, og der kan bestilles online. Der åbnes kl. 11 om hverdagen og kl. 12 i weekenden, og alle dage lukkes kl. 22.

– Jo, det er lange arbejdsdage, men det bekymrer mig ikke, siger Mustafa Harmanci, der med sine 28 år har mod på tilværelsen. Han har haft pizza- og burgerrestaurant tidligere i Humlebæk og Hvidovre, men da chancen for at rykke til Søborg kom, slog han til.

– Jeg kendte allerede til forretningen i forvejen. Og jo, der er mange pizzeriaer i Søborg. Men jeg har været rundt og se, hvad de har på menukortene, og så må vi jo bare gøre det endnu bedre, siger Mustafa Harmanci med et smil.

Corona har et stort og varieret menukort. Der er blandt andet de klassiske pizzaer og burgere, der er mexicanske pizzaer, nachos, pastaretter, burgere og kendte danske a la carte-klassiskere.

I øjeblikket er der opstillet stillads foran Corona Pizza & Burger House, fordi hele ejendommen renoveres. Men i restaurationen arbejdes på højtryk og man er klar til at byde kunderne velkommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top