Tunnel under Buddingevej ved stationen
-

Etableringen af letbanen kommer i betydelig grad til at have en negativ indflydelse på trafikken i adskillige år.

Så gælder det om at minimere problemerne.

Der skal bl.a. anlægges en gangtunnel ved Buddinge Station.
Frem mod foråret 2019 vil arbejdet bestå i at grave ud til tunnellen, lave midlertidige afstivende vægge og støbe elementerne til tunnellen i beton. Fra forår 2019 til efterår 2019 skal de støbte tunnelelementer flyttes på plads under S-togs-sporene.

Frem mod foråret 2019 foregår byggeriet som udgangspunkt i dagtimerne, og der vil være perioder med støjende arbejde.

Døgnarbejde i 2 x 2 uger
Fra forår til efterår 2019, hvor tunnelen skal flyttes på plads ind under sporene, vil der af to omgange være en periode på cirka 2 uger, hvor vi lukker et S-togs-spor ad gangen og udfører støjende døgnarbejde, herunder weekendarbejde. Arbejdet foregår i døgndrift for at påvirke S-togs-trafikken mindst muligt.

Det forventes, at arbejdet med at bygge gangtunnelen er afsluttet i efteråret 2019.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top