- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Udsigt til seks etager høje bygninger

I begejstringen for mere husrum til medarbejderne hos MOE skal man ikke glemme, at det er opnået på varig bekostning af adgangen til naturligt dagslys for beboerne i de nærliggende lejligheder.

Hvis det – som foreslået i Lokalplan 257 – lykkes Topdanmark at lokke Gladsaxe Byråd til at vedtage en ændring af bebyggelsesprocenten fra 90 til 150 (og samtidig nedsætte kravet om egenparkering til det halve), kan beboerne i det stationsære område se frem til 6 etager høje bygninger både midt på grunden og langs Buddingevej, som i fremtiden helt vil blokere for dagslys til boliger på Klausdalsbrovej, Kålmarken og østre side af Buddingevej. Og dertil give samme problemer med vindstød, som vi kender på fortovet foran Kvickly. I tillæg vil problemerne med pendlerparkering på omliggende villaveje øges stærkt.