Bagsværd-løftere i hopla
Vægtløftning-1.jpg
Glade vægtløftere og arrangører fra Gladsaxe CrossFit og Bagsværd Vægtløftningsklub. Foto: Privat.
Bagsværd Vægtløftnings Klub arrangerede i samarbejde med Gladsaxe CrossFit de Østdanske Mesterskaber

Der var succes over hele linjen – arrangementsmæssigt som resultatmæssigt, da Bagsværd Vægtløftnings Klub og Gladsaxe CrossFit havde sat rammerne for de Østdanske Mesterskaber. BVK deltog med intet mindre end 14 løftere. Resultaterne for klubben blev på dagen:

– 4 guldmedaljer
– 4 sølvmedaljer
– 2 bronzemedaljer
– 3 danske rekorder til Mette Pedersen
– 3 danske ungdomsrekorder og juniorrekorder til Esben Helmø-Larsen
– 3 danske ungdomsrekorder og juniorrekorder til Jasmin Agertoft.

Bagsværd Vægtløftnings Klub blev for andet år i træk den bedste klub ved mesterskabet med et stort spring ned til andenpladsen.

I indeværende sæson ligger Bagsværd stadig godt til i holdkampen om at kvalificere sig til de danske holdmesterskaber med både et herrehold og et damehold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top