Butikstyveri på Gammelmosevej
32-årig rumænsk mand sigtet for butikstyveri

En politipatrulje rykkede tirsdag 30. oktober klokken 13.15 ud til en anmeldelse om et butikstyveri fra en dagligvarebutik på Gammelmosevej.

Butikkens personale tilbageholdt en 32-årig rumænsk mand, idet han havde stjålet flere poser kaffe. Patruljen sigtede og anholdt ham for butikstyveri, som han erkendte.

Indbrud i villa på Daltoftevej

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud på Daltoftevej i Søborg sket tirsdag 30. oktober mellem klokken 10.45 og 14.45. En dør var opbrudt, og en bærbar computer var blandt andet stjålet.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Vær opmærksom på indbrud

Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
• Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
• Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
• Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
• Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top