Annonce
Danmarks stærkeste par deltog ved VM
vægtløftning-2.jpg
Mette F. Pedersen og Simon Darville deltog ved VM i Turkmenistan. Foto: Privat.
Vægtløfterne Mette F. Pedersen og Simon Darville fra Bagsværd var i Turkmenistan

Simon Darville og Mette F. Pedersen, som til dagligt træner i Bagsværd Vægtløftnings Klub, deltog begge som debutanter ved VM i vægtløftning, da mesterskaberne blev afviklet i Ashgabat, Turkmenistan i starten af denne måned.

Simon stillede op i -96 kilo klassen og leverede et fantastisk resultat. Med 144 kilo i træk, 175 kilo i stød og en samlet total på 319 kilo, formåede han at sætte personlig rekord i både træk og totalen. Hans resultat rakte desuden også til tre danske seniorrekorder.

Simon formåede desuden også at opnå kvalifikationskravet for deltagelse ved EM i foråret 2019. Simon har haft et flot efterår med en 8. plads ved VM for universitetsstuderende, en guldmedalje fra de nordiske mesterskaber og er nu også indehaver af flere danske rekorder.

Mette har ligesom Simon haft et travlt efterår med tre store internationale mesterskaber. Ved VM i Ashgabat stillede hun op i -71 kilo klassen. Her blev det til 80 kilo i træk, 95 kilo i stød og 175 kilo i totalen. Mette satte således også tre danske seniorrekorder ved hendes VM-debut.

Mettes efterårsperiode har således indtil videre budt på en 10. plads ved VM for universitetsstuderende, en 4. plads ved NM og en række danske rekorder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top