Den syngende leder
Ungdomslederprisen-2018-01-45-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Heidi Hillerup har gennem årene bidraget både på det kulinariske og det sanglige område ud over alle de andre praktiske ting, der skal udføres, når spejdere samles. Det blev hun så hyldet for i onsdags. Foto: Kaj Bonne.
Spejder fik kommunens ungdomslederpris

Heidi Hillerup er drøngod til at lave havregrød. I meget store mængder. Og så hun altid klar til at synge en sang eller to, når hun hygger omkring spejderne i DDS 2. Lyngby Optaya, der holder til på Gedvad 45 i Stengårdkvarteret.

Det er nogle af grundene til at hun i onsdags blev kåret som årets ungdomsleder i Gladsaxe Kommune.

Heidi Hillerup modtog traditionen tro et beløb på 10.000 kr. et diplom, en buket blomster og en bunke rosende ord fra borgmester Trine, der overrakte prisen.

-Du har været frivillig i 2. Lyngby Optaya i mange år og har været juniorleder en stor del af tiden. Nu har dine spejderkollegaer så indstillet dig til at modtage ungdomslederprisen 2018. Dine medledere fortæller, at du altid møder veloplagt og velforberedt op til de ugentlige juniormøder. Du spreder altid god stemning omkring dig. Og så yder du en kæmpe arbejdsindsats på jeres weekendture og lejre.

– Du er 2. Lyngby Optayas store havregrødsmester. Du står gerne tidligt op på ture og lejre og sørger for havregrød til alle – og den bliver ekstra god, fordi du altid synger, mens du laver den. Ja, faktisk synger du så meget og ofte, at du har fået spejdernavnet Kanti, som betyder ’den der synger’.

De spejdere, du er leder for, får altid både godnathistorie og godnatsang når de bliver puttet i soveposerne. Og det er de rigtig glade for, konstaterede Trine Græse, før hun overrakte prisen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top