Annonce
Gladsaxe målte sig mod verdenseliten i taekwondo
taekwondo.jpg
lba og Johan Diget Hollederer klarede sig fint ved konkurrencen i Taiwan. Foto: Privat.
Danmark ligger fint på europæisk plan

Fra 15. til 18. november var 18 sortbælter fra det danske landshold i taekwondo taget til Taiwan for at repræsentere de danske farver ved årets VM i taekwondo teknik. Fra Gladsaxe Taekwondo Klub var søskendeparret Alba og Johan Diget Hollederer udtaget til at deltage i disciplinerne Junior Female Team og Junior Male Team.

For Alba endte konkurrencen med et dramatisk opgør mod Sydkorea, der endte med at tage guld i gruppen. Begge hold dystede og fik samme point. Point blev genoptalt i en rigtig valggyser med heppen og hujen på det danske hold fra stort set hele hallen – men desværre viste genoptællingen, at koreanerne vandt med forsvindende 0,01 point ud af 10 mulige. Det tidlige møde med Sydkorea betød, at pigerne måtte lade sig nøje med en 5. plads i den samlede placering.

Johans team måtte også se sig besejret at de stærke asiatiske hold, og havnede på en 9. plads i konkurrencen. En placering, der er absolut godkendt i både klubben og landsholdet. Sammenligner de to hold sig med de øvrige europæiske hold i konkurrencen, ligger de helt i top. Begge slog alle andre europæiske hold.

Optakten til VM har for begge hold havde været intens med mindst 20 timers træning hver uge og træningssamlinger over hele landet hver weekend. Der bliver dog ikke tid til at hvile på laurbærrene. Efter hjemkomst lørdag, fejrer klubben sit 40 års jubilæum søndag 25. november, og allerede weekenden efter skal Johan gradueres til 4. dan i Præstø. I januar venter næste store konkurrence: De nordiske mesterskaber, der denne gang afholdes på Island.

Udover Alba og Johan har klubbens to stjerneinstruktører, Edina og Lisa Lents også deltaget ved VM. Edina er af taekwondo verdensforbundet (WT) udnævnt til medlem af ”supervisory board”, der holder øje med at dommerne dømmer retfærdigt. Edina er som en af verdens absolut bedste dommere kvalificeret til dette ærefulde hverv. Lisa deltager som landstræner for Island og er afsted sammen med 8 udøvere fra vores broderland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top