Annonce
Hun får tænderne til at passe
Tandteknikker-46-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Klinisk tandtekniker Maria Knifström Jensen med et lille udvalg af de hel- og delproteser, som hun kan forme. Foto: Kaj Bonne.
Klinisk tandtekniker Maria Knifström Jensen sørger for, at dine kunstige tænder ser naturlige ud

Har du indimellem tænkt, at vedkommende, som du taler med, har gebis – eller med et pænere ord bruger protese?

– Mange af mine klienter siger, at de hele livet har ønsket sige hvide tænder. Det kan være svært at overbevise dem om, at de vil blive gladere for en mere naturlig tandfarve, siger klinisk tandtekniker Maria Knifström Jensen, der har ”Tandprotese klinikken Søborg” på Søborg Hovedgade 205 i Buddinge Centret.

Ikke alene arbejder Maria Knifström Jensen meget med de naturlige farver, men også alle de ”småfejl” vi har i vores tandsæt. Hun sørger for at lave proteser med en meget stor autenticitet, så det er umuligt at se, at der er tale om kunstige tænder. Noget af det som typisk afslører proteser er ud over den meget flotte hvide perlerække også den ”gebislyserøde” farve med glat tandkød. Også her arbejder Maria ihærdigt med at få tandkødet til at få den naturlige farve samt de krusninger, som er på overfladen af tandkødet.

Kvaliteten af materialerne skal være i orden, og det afspejler sig selvfølgelig i prisen: – Jeg hverken kan eller vil konkurrere med de billige proteser, som man kan få lavet i Kina, siger Maria Knifström Jensen.

Maria er født og opvokset i Søborg, men uddannelsen som klinisk tandtekniker foregår kun i Aarhus, så hun rykkede teltpælene til Jylland. Fik praktikplads i Hobro og åbnede efter endt uddannelse en klinik i samme by.
– Det var ikke meningen, at jeg skulle blive i Jylland, men så mødte jeg min mand Kasper. Det var ikke nemt at lokke ham til Sjælland, men til sidst lykkedes det, siger Maria, der bor sammen med Kasper og parrets to børn Isabella på fire år og Alexander på seks år i et hus i Bagsværd.

– Det er som at komme hjem igen, siger Maria Knifström Jensen, der yder service, så protesen kommer til at sidde perfekt: – Når man har fået en protese hos mig, så får vi den til at passe uden ekstra beregning. Man kan også altid komme forbi og få et gratis og uforpligtende overslag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top